Om Lena

Foto: Simon Jeppesen ©
Jeg er født i 1954 og opvokset i et miljø med en del fest og sang, dog mest for de voksne. Heldigvis tilbragte jeg meget tid hos min morfar og mormor, hvor der duftede af kaffe og citronvand, og hvor der var trygt og godt.

De syntes, jeg var sjov med mine lege og min livlige fantasi, og da jeg blev større og lærte at skrive, var de begejstrede for mine tætskrevne og finurlige postkort, som jeg ofte sendte til dem. Min mormor sagde tit: ”Du bliver den nye Tove Ditlevsen.”

Lena-Jo-Hursh
Foto: Simon Jeppesen ©

Det var nok der, kimen til min skrivelyst opstod. I al fald har jeg haft lyst til at skrive siden min tidlige ungdom. Jeg ledte efter historien til den store roman, men jeg kunne ikke finde den, lige meget hvor meget jeg skrev.

Jeg fik min første uddannelse som sygehjælper som 20årig. Fik mine to børn inden jeg var 25. Og da blev jeg pludselig bange for oprustning og atomkrig. Jeg stødte på nogle mennesker, der ville lave en teatertrup udsprunget fra en teatergruppe i Stockholm, der hed Jordcirkus. Det var i ca. 1982. Vi lavede en gadeteatertrup, som vi kaldte, Aarhus teater for fred. Gruppen blev opløst efter to år. Ærgerligt og heldigt.

Lena-Jo-Hursh-med-fugleedderkop
Foto: Jens Bach ©

Ærgerligt fordi jeg lige havde skrevet et fantastisk gadeteater stykke, da gruppen blev opløst, og heldigt, for da jeg kiggede nærmere på teksten, så jeg med ét at jeg stod med en børnebog. Jeg havde fundet min historie!

Og der kom flere ideer til børnebøger, men der kom også uddannelser m.m. Og med små børn, som jeg blev alene med i 1981, skulle der gå indtil nu, hvor jeg både er blevet farmor og mormor, før jeg endelig er i gang med at skrive.

  • Uddannet socialrådgiver i 1988
  • Terapeutisk efteruddannelse i 1991
  • Orientalsk mavedanser og underviser fra 1991 til 2002
  • Buschauffør fra 1993 til 2001
  • Danseunderviser i USA, West Virginia, fra 2001 til 2002
  • Uddannet Social og sundhedsassistent i 2005
  • Arbejdet i psykiatrien og med senhjerneskadede m.m. fra 2005 til 2015

Nu har jeg endelig fundet skriveriet frem og fået mig arrangeret i en lille skøn toværelses lejlighed med udsigt til skoven, to hunde, en kajak og et deltidsjob som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen og den sødeste nabo.