Haiku-digte

Min mor rakte ikke mod himlen. Hun hverken kunne eller turde. Et brændt barn, en fortvivlet sjæl, der levede hele sit liv i grebet af alle de fortrædeligheder, der var begået mod hende. Og de var ikke små, ej heller få. Hun evnede ikke at gøre sig fri af sit dystre sind, men hun havde et talent. Hun kunne male, og det var hendes åndehul, der hvor hun havde sindsro for en stund.

Jeg prøver at nå hendes sjæl ved at lave små Haiku-digte til hendes akvareller.

Min mor er nu 84 år og har været dement i flere år. Alle hendes trængsler er glemt. Hun bor på plejehjem og har aldrig været lykkeligere.

Holdes musen henover billederne, pauser slideshowet. Det er også muligt at se akvarellerne i større format ved at klikke på dem.